Resume: EfB Ishockey-Rungsted Cobras
Onsdag, 18. november 2009 02:31
Cobras tog tirsdag aften en flot skalp, holdet, anført af Morten Poulsen, tog tre point med hjem, efter besøget ved ligaens tophold, EfB Ishockey.

Med blot fem sekunder igen, sikrede Poulsen Cobras sejren, da han satte returen ind, efter han og Andreas Sabroe, var kommet af sted på en kontra. Dermed snød Cobras topholdet, og sikrede sig den anden sejr i træk.

Cobras startede ellers ikke kampen godt, idet EfB efter 12 minutter var foran med 2-0.

Andreas Sabroe fik dog reduceret midtvejs i første periode, hvilket gjorde at troen på sejr igen var at finde på holdet.

I anden periode stod der Cobras på meget af spillet. Tidligere på sæsonen har anden periode ellers været Cobras akilleshæl, men i Granly Hockey Arena var Cobras tættere på 2-2 end EfB Ishockey var på 3-1 i anden periode, der dog forblev målløs.

Tredie periode var dårligt kommet igang, før at udligningen var sikret. Thomas Johnsen afsluttede udefra og Eric Przepiorka kunne fra en meget spids vinkel sætte returen ind bag Jonas Franson i Esbjerg-målet, og så blev jagten på føringsmålet ellers sat ind.

Det lignede længe forlænget spilletid, men med blot fem sekunder tilbage af kampen kunne Morten Poulsen lade sig hylde som matchvinder, efter han havde sat returen fra Andreas Sabroes afslutning i kassen.

EfB Ishockey - Rungsted Cobras 2-3 (2-1, 0-0, 0-2)
05:52 1-0 Lasse Holgaard (Lysak, Bruggisser)
12:45 2-0 Brett Lysak (Lee, Holgaard)
16:11 2-1 Andreas Sabroe (Degn, Poulsen)
40:36 2-2 Eric Przepiorka (Johnsen)
59:55 2-3 Morten Poulsen (Sabroe, Johnsen)
Udv.: EfB 3x2 min., COB 4x2 min. + 1x10 min. (Johnsen)
789 tilskuere
Share/Save/Bookmark
 

  Logo  
Ennovation - web communication & innovation