| Optakt: Rungsted Cobras-Rødovre Mighty Bulls |
| Fredag, 11. december 2009 10:17 |
|
Fredag aften står i lokalbragets tegn i Hørsholm Skøjtehal, når ærkerivalerne fra Rødovre kommer på besøg. De to hold har mødtes to gange tidligere i sæsonen, med én sejr til hvert hold til følge, så der er lagt op til et brag af en kamp i aften. Cobras kommer til kampen med tre sejre på stribe og en vogn fyldt med selvtillid. Rødovre derimod har tabt tre af de seneste fire kampe, så hvor Cobras rider på en bølge, er Rødovre sultne efter igen at smage sejrens sødme. Lasse Degn og Andreas Sabroe stod for et sandt point-raseri i kampen i Hvidovre, hvor begge spillere var med i alle fire Cobras mål, så hvis deres sprudlende samspil kan forsætte, får Rødovre backer en travl aften i Hørsholm Skøjtehal. Fredagens kamp giver hjemmebane debut til Casper Brandis, der som bekendt har valgt at trække i Cobras trøjen igen. Cobras må til aftenens kamp undvære Mikkel Holten Møller der er med U20 langsholdet og så er der fortsat tvivl om Nick Samsøe, der har haft problemer med en overbelastet lyske. Hoveddommer: Chris Deweerdt Hoveddommer: Bo Andersen Liniedommer: David Larsen Liniedommer: Ole Brennalt Der er kampstart kl. 20, men allerede mellem 19.00-19.30 er der happy half hour i barerne. Det anbefales at folk kommer i GOD TID, da der formentlig vil være stort pres på billetlugen til aftenens kamp. |







