Optakt: Rungsted Cobras-Hvidovre Ligahockey
Tirsdag, 08. december 2009 09:41
Tirsdag aften står menuen endnu engang på Hvidovre Ligahockey. Det er syvende gang at de to hold tørner sammen, hvis man tæller træningskampe og pokalkamp med, og Cobras har som bekendt endnu ikke tabt, en statistik der meget gerne må fortsætte.

Hvidovre har i den forgange uge fyret cheftræner Olaf Eller, og indsat tidligere Cobras spiller og direktør Jesper Andersen i det varme sæde. Det gav umiddelbart succes, da holdet tog til Esbjerg og vandt TV kampen efter straffeslag.

Tjekkiske Ondrej Steiner er tilbage i Hvidovre, som erstatning for langtidsskadede Brad Rooney. Steiner må betragtes som en absolut kapacitet, der skal holdes øje med i aftenens kamp, hvis forspringet til Hvidovre i ligaen skal udbygges.

Cobras rider på en positiv-bølge i øjeblikket, efter straffeslagssejren i Aalborg og storsejren over Fr.havn i pokal semifinalen, og det er vores håb at rigtig mange fans vil tage turen til Hvidovre, for at støtte holdet.

Cobras er fortsat uden skadede Nick Samsøe, mens Casper Brandis og Mads Links ventes klar til aftenens kamp.

Hoveddommer: Jan Bigum
Hoveddommer: Martin Engelhardt
Liniedommer: Emil Refn
Liniedommer: David Larsen

Der er kampstart kl. 19.30, vel mødt...
Share/Save/Bookmark
 

  Logo  
Ennovation - web communication & innovation